Nem og lækker lemon meringue tærte

“Det er for besværligt, at bage uden æg og mælk Simone!” – og sådan får man mi op af sofaen og ud i køkkenet for at vise mig frem!

Lemon meringue tærte! En tærte fyldt med æg og fløde – men ikke længere!

imag1291

Da jeg begyndte på denne tærte, var jeg ret nervøs for, at det hele ville gå galt – men intet gik galt!

Hvad er agar agar?

Agar agar er planternes svar på gelatine!
Gelatine er kogte knogler og hud fra dyr og har aldrig rigtig sagt mig noget. Har altid fået af vide, hvor svært det er at arbejde med husblas. Har aldrig oplevet problemer med agar agar.
Agar agar kan findes i helsebutikker og asiatiske butikker (dog har jeg kun brug dem, fra helsebutikker). De findes på 2 former: pulver og flager. De gør det samme, men du skal bruge en større mængde flager, hvis du finder en opskrift, der bruger pulver.
3 spsk agar agar flager, skulle virke som 1 spsk agar agar pulver.

Hvad er aquafaba?

Aquafaba. Det er da nok et mærkeligt navn.
Det betyder blot “bønnevand” og kan findes i alle dagligvare butikker. Det er nemlig kikærtevand. Enten kan du blot, købe kikærter på dåse og bruge vandet derfra, eller selv koge kikærter og bruge deres kikærtevand.
Aquafaba fungerer som æggehvider. Når du pisker det, vil der komme en masse luft ind i væsken og det vil danne en hvid og stiv masse – ligesom æggehvider.

Ingredienser:

Mørdej:

300g hvedemel
100 g flormelis
120 g fast kokosolie
ca. 5 spsk kold vand
1 spsk knuste hørfrø

Citron-creme:

250 g fast tofu
1 dl soyafløde
4 dl soyamælk
Revet citron fra 3 øko citroner
Saft presset fra 3 citroner
1 tsk tapioka stivelse
150 g sukker
3 spsk vand
2,5 tsk agar agar
1/2 tsk gurkemeje (blot for farve)

Marengs:

2 dl aquafaba
1/3 tsk vinsyre
100 g flormelis

Metode:

Start med, at lave mørdejen. Min tærteform er lidt stor, så hvis du har en lille tærteform, kan du lave en mindre portion.

I en skål afvej hvedemel, flormelis og knuste hørfrø. Kom kokosolien oven i. Kokosolien skal være fast, men ikke som om den lige har stået i køleskabet – så er den umulig at arbejde med! Brug en gaffen til, at arbejde olien igennem det tørre. Kom stille og rolige 1 spsk vand i dejen, lige indtil den samler sig.

Pak dejen ind i husholdningsfilm og sæt dejen i køleskabet i 10 min tid. Imens kan du tænde for ovnen på 180 grader og smøre tærteformen ind i olie.

Efter de 10 min, kom mere hvedemel ud på dit bord og tag dejen ud. Rul dejen ud, til den er et par mm tyk. Kom den i tærteformen og bag den i ovnen i ca. 30 min.

Efter tærtebunden er færdig, kan du begynde på citroncremen.

I en blender, kom tofu, soyafløde, 2 dl af soyamælken, tapioka stivelse, gurkemeje og citronskallen, blend til det er en glat masse. Kom resten af soyamælken og citron-massen i en gryde. Kom også sukker og citronsaft i gryden og varm det op.

I en mindre skål, mix 3 spsk kold vand med 2,5 tsk agar agar og opløs det. Hæld det i gryden og lad det varme igennem i 5 min tid eller mere.

Hæld massen over tærteformen. Lad det nu køle HELT ned, får du går videre!

Når tærten er kølet helt af, kan du lave marengsen.

Forvarm ovnen mellem 150 – 200 grader på grill-funktion.

I en skål, kom aquafaba, vinsyre og si ca. halvdelen af flormelisen ned i. Mix godt med en håndmixer. Efterhånden vil det blive pisket op og blive hvidt, som æggehvider. Efter ca. 5 min piskning, si resten af flormeliset i og pisk videre. Jeg plejer at bruge hjemmelave aquafaba og synes, at det går hurtigere at piske det. Oplever at det fra dåse, godt kan tage 15 min, før det blive ordenligt pisket.

Det skal piskes ligesom man ville æggehvider. Det skal blive stift og kunne holde sin form.

Når det er piskes stift, kan det kommes i en pose og tylles ud på tærten.

Når tærten er dækket, kom den på næstøverste rille i ovnen og lad den bage, til den får et gyldent udseende. Det går MEGET hurtigt med grill-funktion, så det er kun et par min!

Når den er fin og gylden, kan du tage den ud af ovnen. Lad den sætte sig i 5-10 min.

Server og imponer!

imag1290

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s