Revet seitan “kylling”

Jeg bliver nok aldrig træt af seitan. Man kan lave så meget lækkert med det! Og nu er jeg nået, til revet kylling.

Seitan kræver tid og arbejde, for at det bliver godt, men det er det hele værd! Vær ikke bange for, at komme igang med seitan. I starten er det bedst, at benytte opskrifter, så man lærer hvordan man får det bedste resultat. Efterhånden som man får erfaring, kan man springe ud, i sine egne kreationer.

20180127_133754

Ingredienser:

Laver ca. 420g seitan

150g kogte kikærter (de skal være kolde)
120g seitan mel/seitan fix/vital hvede gluten
1 dl + 3 spsk vand
3 spsk gærflager
2 spsk olie (plus ekstra olie til smørring)
1 spsk hvidvinseddike
2 tsk løgpulver
2 tsk hvidløgsalt
2 tsk lys miso
1 tsk salt

(hvis et mørkere udtryk ønskes ved alternativ til mørkere kød, som kalkun. Brug også 1 spsk paprika)

Metode:

Kom alle ingredienser, undtaget ekstra olie og seitanmel, i en blender. Blend til det er fuldstændig glat. Kom væsken i en skål.

Herefter tilsættes seitanmelet. Dejen vil virke meget tør, det er helt som det skal være.

Lad dejen stå i 15-30 min, så melet kan absorbere væsken ordenligt.

Herefter kommes dejen i en foodprocessor med S-kniven. Nu skal dejen virkelig æltes igennem. Ælt dejen på høj hastighed. Først vil dejen smuldre, det er helt i orden, bliv ved med at ælte den. Evt. stop maskinen efter 5 min, og brug hænderne til, at samle dejen sammen. Dejen vil også blive meget varm. Dejen skal blive fuldstændig samlet i maskinen, og vil ende op med, at blive blød, glat og elastisk (som vist på billedet nedefor). Den vil ligne en godt æltet bolledej. Dette tager min foodprocessor 10-15 min på høj hastighed, så hav tålmodighed! Du kan forvarme ovnen til 160 grader, imens du ælter dejen.

20180126_120429

Når dejen er klar, skal den pakkes meget stramt, ind i sølvpapir. Tag et stort stykke sølvpapir og kom en smule olie på, så seitanen nemmere kan fjernes.
Pak seitandejen stramt ind i denne. For ekstra sikkerhed, pak den ind i flere lag sølvpapir. Seitandej vil nemlig gerne ekspandere under tilberedning, vi prøver at modvirke dette.

Herefter bages seitandejen ved 160 grader i 30 min.

Imens findes en stor gryde frem, med dampindsats. Kom vand i gryden og lad det koge op.

Når seitandejen er bagt, skal den dampes i 2 timer. Husk at tjekke gryden en gang imellem, for at tjekke at den ikke er kogt tør for vand.

Herefter fjernes seitanpakken. Lad være med, at åbne den! Lad den være pakket ind i mindst 8 timer (gerne længere), for et bedre resultat.

Når den er klar, kan den pakkes op, og med hænderne kan man rive stykker af den. Det er lidt svært, til at starte med, men bare bliv ved. Lad være med at bruge en kniv.

Nu har du revet seitan “kylling”. Brug det i fx. butter chicken, wraps, salater og meget mere! Hvis det skal bruges i gryderetter, anbefaler jeg først at stege det en smule, og så komme det i gryderetten i de sidste 10 min, inden servering.

20180129_140549

Opskriften er inspireret, af “chickwheat” fra Avocados and Ales.

 

Reklamer

2 meninger om “Revet seitan “kylling”

  1. Hej
    tak for en inspirende hjemmeside
    Jeg har købt en trykkoger og vil høre om du har erfaring med at bruge denne istedet
    for 2 timers kogning er længe og i så fald hvor længe mon jeg så skal koge det ?
    Mvh Nina

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s