Seitan steg

Jeg har sagt det mange gange før: lav din egen seitan.

Hjemmelavet seitan er langt billigere, end at købe det færdiglavet (1 kg seitanmel koster ca. 60 kr fra Greenos, det giver mindst 2 kg færdiglavet seitan!). Derudover kan du selv bestemme smag, udseende og tekstur på din seitan.

Jeg har lavet min egen seitan i et par år nu, og der har været en masse hit og misses med det. Men nu er jeg nok så tæt på seitanmester, som man kan være!

Hvis du ikke har lavet seitan før, så bare rolig! Start med at følge andres opskrifter, indtil du føler dig god nok, til at kunne være lidt mere frihåndet med det.

Seitan tager tid, men meget af den er bare ventetid. Selvom denne steg skal dampes i 2 timer, så behøver du jo ikke stå og kigge på den, imens den damper. Jeg ville mene, at det ikke tager meget længere at lave en god seitan, end det tager at lave et godt brød. Seitan kan også sagtens fryses ned. Så hvis du har lidt ekstra tid en dag, så tag en tur i køkkenet og lav en masse seitan og frys det ned! Det er sådan jeg gør.

Den her steg har en god pikant smag, som kan tage mange andre smage til sig fx. i kebab eller gyros. Den har en fast tekstur, men slet ikke gummiagtig eller brødagtig (det er ikke god seitan!).

Har du fået lyst til mere seitan? Så prøv Revet seitan “kylling”, Seitan shawarma, Pepperoni seitan  eller Smokey seitan pølser.

Ingredienser:

220g seitan mel/vital hvede gluten/seitan fix
300g kogte sorte bønner
100g syltede rødbeder
1 dl vand
1 dl rødvin
1 spsk lys miso
2 spsk smagsneutral olie (plus ekstra olie til smørring)
1 spsk soya
2 spsk gærflager
2 tsk hvidløgs pulver
2 tsk løg pulver
1 tsk sennep
1 tsk salt
1/2 tsk røget paprika

Metode:

Kom alle ingredienser, undtaget ekstra olie og seitanmel, i en blender. Blend til det er fuldstændig glat. Kom væsken i en skål.

Herefter tilsættes seitanmelet. Dejen vil virke meget tør, det er helt som det skal være.

Lad dejen stå i 15-30 min, så melet kan absorbere væsken ordenligt.

Herefter kommes dejen i en foodprocessor med S-kniven. Nu skal dejen virkelig æltes igennem. Ælt dejen på høj hastighed. Først vil dejen smuldre, det er helt i orden, bliv ved med at ælte den. Evt. stop maskinen efter 5 min, og brug hænderne til, at samle dejen sammen. Dejen vil også blive meget varm. Dejen skal blive fuldstændig samlet i maskinen, og vil ende op med, at blive blød, glat og elastisk (som vist på billedet nedefor). Den vil ligne en godt æltet bolledej. Dette tager min foodprocessor 10 min på høj hastighed, så hav tålmodighed!

Imens sættes en stor gryde over med vand. Der skal være dampindsats til gryden. Lad det koge op

Når dejen er klar, skal den pakkes meget stramt, ind i sølvpapir (ostelærred kan måske bruges i stedet, dog har jeg ikke selv prøvet det). Tag et stort stykke sølvpapir og kom en smule olie på, så seitanen nemmere kan fjernes.
Pak seitandejen stramt ind i denne. For ekstra sikkerhed, pak den ind i flere lag sølvpapir. Seitandej vil nemlig gerne ekspandere under tilberedning, vi prøver at modvirke dette.

Damp din seitan i 2 timer. Sørg for at det ikke koger tør.

For bedste resultater, lad din seitan være pakket ind efter det er dampet. Hav den på køl i mindst 8 timer på køl. Herefter kan den pakkes ud og tilberedes, som ønsket!

Prøv evt. i en Seitan bourguignon, som en seitan steg eller skær i skiver til pålæg.

20180410_20050720180405_135006

Reklamer

2 meninger om “Seitan steg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s