Vegansk citron trifli med marengs

Mangler du en fin og let dessert, der helt sikkert vil imponere? Trifli er rigtig nemt at lave, fordi mange af elementerne kan laves flere dage i forvejen, og det ikke tager lang tid på dagen at lave.

IMG_20180802_154252_698
Selvom desserten er let, så har den utrolig meget smag. Størrelserne skal derfor ikke være for store, da det vil være alt for meget. Lav hellere en lidt mindre portion.

Til denne opskrift skal der bruges aquafaba. Det lyder som noget fint og dyrt noget, men det er det slet ikke. Måske har du det allerede derhjemme i skabet. Aquafaba er blot vandet, som kikærter ligger i, hvis du køber dem på dåse eller kogevandet fra dem, hvis du selv koger dem. Det er ikke giftigt og når det mixes med sukker, kan man slet ikke smage, at det kommer fra bønner.
Aquafaba kan have samme egenskaber som æggehvider, og kan piskes op til marengs.

IMG_20180723_215112_084

Ingredienser:

Til 4-5 personer

Lemon curd

1 dl citronsaft
160g sukker
35g majsstivelse
1,5 tsk revet citronskal
20g vegansk smør
20g kokos creme (det fede på toppen af en dåse kokosmælk, som har stået på køl et par timer)
1 knsp gurkemeje
1 knsp salt

*tip: kom 2-3 blade basilikum i mixen, for at give et hint af basilikum smag

Havre/mandel knas

100g grovvalsede havregryn
30g mandler, fint hakket
2 spsk birkes (kan udelukkes)
15g vegansk smør
4 spsk sirup
1 tsk mandel essens

Vanilje creme

2 dl piskbar soyafløde
2 tsk vaniljesukker
Et par dråber citronsaft

Marengs

1/2 dl aquafaba
50g sukker
Et par dråber citron/lime saft

Metode:

Start med at lave lemon curd.
I en gryde kommes majsstivelse, sukker, salt og revet citronskal. Citronsaften hældes i stille og roligt under omrøring, for at undgå klumper. Massen opvarmes til det koger, lad det koge under omrøring til det begynder at tykne (ca. 5 min). Tjek massen ved, at dyppe en kold ske i den varme masse. Den vil nemlig tykne mere, efterhånden som den køler ned.
Når det er tyknet slukkes der for varmen. Det veganske smør røres i først og herefter røres kokoscremen i. Lad det køle helt ned.

*tip: hvis du bruger basilikumblade, så lad dem koge med i massen, men fjern dem igen når det er kølet ned.

Herefter laves havre/mandel knas.
Sirup og vegansk smør kommes i en pande og varmes op, til det bobler. Havregryn, mandler og mandel essens tilsættes den varme pande og det røres rundt. Rist det hele af i et par minutter. Sluk for varmen og lad det køle ned, inden det kommes i en anden bøtte.

(lemon curd og havre/mandel knas kan laves flere dage inden servering)

Max. et par timer inden servering, kan vaniljecremen laves. Soyafløden piskes imens der kommes en smule citronsaft i (citronsaften hjælper fløden med, at tykne). Vaniljesukker piskes i derefter. Stil på køl ind til desserten skal samles.

Lige inden servering skal marengsen laves.
Aquafabaen hældes i en ren skål. Med en håndmixer, piskes det til der kommer godt med bobler på toppen. Herefter tilsættes lime eller citron saften og der piskes ydeligere et par minutter. Til sidst tilsættes sukker lidt efter lidt. Bliv ved med at piske, til det hele får en tyk, hvid og glinsende udseende. Det er færdigt, når du vende skålen på hovedet, uden det ryger ud af skålen.

Nu skal desserten samles.

Lav forskellige lag af lemon curd, knas og creme i små glas. Evt. brug en sprøjtepose med tyl til vaniljecremen, for mere kontrol.
Til sidst kommes marengsen i en sprøjtepose med tyl, og toppen pyntes med marengs.
Med en gasbrænder, brændes marengsen til den er gylden.

Server med det samme.

IMG_20180802_151105_645

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s